Præhospital

Nu bliver den tre-årige paramedicineruddannelse en realitet

En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive afløst af den nye uddannelse.

Politi

SINE-radioer bliver markant dyrere i 2025

Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.

Brandvæsen

Røgalarmer: Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne

Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.

  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.
  • Brandvæsen
    En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.
  • Politi
    En eftermiddag op til påske blev en 51-årig mand fra Vestsjælland anholdt på motorvejen ved Holbæk. Det skete efter at han havde anvendt et blåt blink på sin bil, en Rød Dacia Logan personbil. Manden er nu blevet sigtet for at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, men politiet mener, at der kan have været flere episoder – så nu efterlyser de
  • Præhospital
    Alt tyder på, at Falck fortsætter som ambulanceoperatør i Region Midtjylland frem til 2031. Falcks nuværende kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber i 2026, men regionen vil forlænge kontrakterne med fem år. Regionen begrunder ønsket om en forlængelse med, at der har været høj driftssikkerhed, godt samarbejde og økonomisk forudsigelighed.
  • Præhospital
    Siden 2016 har Region Syddanmark officielt haft 13 paramedicinerambulancer. Men antallet af paramedicinere er i mellemtiden steget kraftigt, så der er nu 273 i regionen. Derfor er det i praksis langt flere ambulancer end de 13, som bemandes med paramedicinere. Regionen ønsker derfor at ændre modellen, således at det ikke længere kun er de 13 ambulancer, der defineres som paramedicinerambulancer.
  • Præhospital
    Region Hovedstadens nyeste akutbil bliver placeret i Hundested. Med indsættelsen af den nye akutbil har regionen i alt seks akutbiler, der både rykker ud til akutte hændelser og fungerer som præhospital visitationsenhed (PHV) ved ikke-akutte hændelser. Hornbæk og Hundested var i spil som base til akutbilen, men Hundested vælges ud fra et hensyn til, at der er høje responstider og langt til nærmeste ambulancestation.

Fra arkivet – Brandvæsen

Brandvæsen

38 pct. af alle brandsyn resulterede i påbud

Sidste år udførte landets beredskaber godt 24.000 brandsyn af f.eks. forsamlingslokaler, butikker, hoteller, skoler og hospitaler. Det resulterede i over 21.000 påbud om forbedring af brandsikkerheden. I gennemsnit blev der givet 2,25 påbud ved hvert brandsyn, og ud af det samlede antal brandsynsobjekter fik 38 pct. af dem et påbud. Det viser tal fra Danske Beredskaber.

Brandvæsen

Nye rammeaftaler for beredskabet på plads

Beredskabsstyrelsen har indgået nye rammeaftaler for indkøb af lastvognschassiser, opbygninger og indsatsdragter – og der er flere på vej. Både styrelsen selv og de kommunale brandvæsen kan trække på aftalerne, som er en del af udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet 2013-14.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Falck skal drive lægevagten i Skåne

Fra 2012 og fire år frem bliver det Falck, som skal drive lægevagt i Region Skåne. Dermed bliver det læger fra Falck, der skal udføre regionens ca. 13.000 akutte hjemmebesøg om året, ligesom der årligt skal gennemføres ca. 10.000 telefoniske konsultationer, hvor kommunernes hjemmesygeplejersker kontakter lægevagten. Hjemmebesøgene vedrører især tilfælde, hvor ældre, kronisk syge og børn har infektioner eller behov for smertebehandling, men hvert fjerde hjemmebesøg sker ved dødsfald i hjemmet, hvor vagtlægen formelt skal konstatere, at døden er indtrådt.

Præhospital

Akutlægehelikoptere har ikke givet færre ambulanceflyvninger for Flyvevåbnet

Indsættelsen af akutlægehelikoptere har ikke haft nogen mærkbar indflydelse på det antal ambulanceflyvninger, som Flyvevåbnets redningshelikoptere udfører. Sidste år havde de store Merlin EH-101 redningshelikoptere således 483 ambulanceflyvninger, og det er kun et lille fald i forhold til 2010 og næsten det samme antal som i 2009. Ambulanceflyvninger er dermed fortsat redningshelikopternes største opgave, der tegner sig for næsten 2/3 af alle flyvninger.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp i Vojens er gået konkurs

Selskabet bag SOS Dansk Autohjælps station i Vojens er gået konkurs. Det er Skifteretten i Sønderborg, der har afsagt konkursdekret over selskabet SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS. Selskabet har ifølge den seneste opgørelse fra SKAT i intervallet 20-49 medarbejdere, men de seneste år har selskabet haft underskud.

Google Maps
Autohjælp

Falck vil flytte fra Falck-Huset

Siden 1962 har Falck-Huset på Polititorvet i København været hovedsæde for Falck-koncernen. Men det er snart slut. Ifølge Falcks koncernchef, Jakob Riis, skal Falck-Huset nemlig afvikles, og i stedet skal Falcks administration samles i Sydhavnen i København, hvor Falck i forvejen har lokaler.

Autohjælp

Redning Danmark er nu historie

Efter godt seks år er det slut med autohjælpsfirmaet Redning Danmark. Ambitionerne var ellers store, da 18 tidligere stationsejere fra SOS Dansk Autohjælp gik sammen i en ny organisation, som især skulle være en ny, landsdækkende underleverandør for Falck. Men en række stridigheder samt konkurser blandt stationsejerne gjorde, at svenske Assist24 har overtaget – og nu lægger Redning Danmark-navnet i graven.

Fra arkivet – Politi

Politi

Vagtcentrals melding om drab var en misforståelse

Politiet har den seneste tid påpeget, at det efter overgangen til sundhedsfaglig visitation kan være svært for politiet at finde ud af, om 112-opkald om tilskadekomst i virkeligheden handler om voldstilfælde. Lørdag slog Region Syddanmarks AMK-vagtcentral imidlertid alarm til politiet, da en sygeplejerske mente, at en anmelder tilstod et drab. Det viste sig dog at være en misforståelse.

Politi

Brand- og ambulancefolk får fartbøder – men løsning i næste måned

Landets brandvæsener og ambulancetjenester har fået hundredvis af fartbøder siden indførelsen af de såkaldte stærekasser. Justitsministeriet har tidligere bebudet, at der i starten af i år ville være fundet en løsning, så udrykningskørsel ikke udløser bøder. Det skete dog ikke, men nu lover ministeriet atter en løsning – eller måske bare en plan for en løsning – senest i næste måned.

Brandvæsen

Politiet indfører automatisk tildeling af skadestedssæt

Rigspolitiet har i september indført automatisk tildeling af skadestedssæt (SKS) på politiets alarmcentraler. Udrulning af den nye løsning sker for at effektivisere procedurerne omkring administration og tildeling af SKS i radionettet SINE. Det letter arbejdet på alarmcentralerne og sikrer ensartede procedurer i hele landet.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook